KLIK UNTUK MENGUNJUNGI

Your Ad Here

Saturday, November 18, 2006

GREEN DAY BAND

Green Day Picture
GREEN DAY LINK

Hvis vi springer tilbage til 1994, finder vi tre knægte midt i et gennembrud til mainstreamen med et pop-punket udtryk, som de reelt set var bannerførere for. De havde netop udgivet deres tredje fuldlængde og den første på et stort pladeselskab, Dookie, som indikerede, hvad dette handlede om: at have det sjovt! Der skulle gang i gaden — og hvilken bedre metode end tre-akkorders-rock med flabet attitude og sange om eksempelvis onani? Green Day var steget helt til himmels, højere end man nogensinde havde kunnet forestille sig, at et punkband kunne komme. Dookie nåede op på 10 millioner solgte plader.

Pladerne efter Dookie formåede ikke at gribe fat i publikum på samme måde. Langsomt gik Green Day i glemmebogen - i hvert fald på den store scene. Men så skete dét, ingen havde troet var muligt. 10 år efter Dookie og 15 år inde i karrieren vendte Green Day tilbage med fornyet kraft og ramte næsten lige så hårdt, som de tidligere havde formået.

Mod et stærkere udtryk
For nogle år tilbage rykkede Green Day i studiet. Efter flere måneders arbejde blev de berøvet deres masterbånd med optagelser, og de havde ingen kopier. I stedet for at rekonstruere, hvad de havde indspillet, gik sanger/guitarist Billy Joe Armstrong i krig med at skrive nyt materiale, og det skulle snart gå op for bandet, at de var på vej mod et stærkere udtryk.

Armstrong havde på et tidspunkt nedfældet linjerne "Maybe I'm the faggot America / I'm not a part of a redneck agenda", hvorefter han konfronterede de to øvrige bandmedlemmer for at sikre sig, at de var med på seriøsiteten i udtrykket. Sangteksterne om onani havde aldrig syntes længere borte. I sidste ende stod Green Day med American Idiot, som fra flere sider er blevet kaldt en ”punk rock opera” eller simpelthen en konceptplade, der fortæller historier om figurer som "St. Jimmy", "Jesus of Suburbia" og "Whatsername". Det er et multifacetteret tekstunivers, som overordnet og med en vis kynisme beskriver USA efter 11/9-katastrofen. Her er masser af politiske over- og undertoner, og én ting er sikker: Green Day er ikke George Bush-tilhængere.

kilde:roskildefestival.dk
Posted by at

No comments:

Post a Comment

Subscribe to: Post Comments (Atom)